3. Indhold på Facebook

Vi har løbende skabt indhold til ARoS’ side på Facebook i form af Storify, videoer til Youtube og artikler. Vi gav ARoS’ Youtube-kanal et opdateret look, så den blev mere præsentabel, og vi inddelte de videoer der hørte sammen til playlists, så den næste video starter automatisk. Vi gjorde det også nemmere at finde fra Youtube videre til ARoS på Facebook, Twitter og Storify.

Her har vi samlet nogle af vores produktioner, som vi vil give et par ord med på vejen.

I projektets første tre uger, hvor vi i høj grad stod for koordinering af vores medstuderende, blev der produceret en del indhold til Facebook. Statusopdateringerne behandler vi i kapitel 5. Data analyse.

Vi besluttede tidligt i forløbet at lave en decideret video-gruppe, der skulle producere video til publicering via Youtube. Videoerne er af variende kvalitet, men især to videoer står ud.

Youtube

Something strange going on at ARoS er den 6. mest sete video på ARoS’ Youtube-kanal, siden ARoS gik på Youtube, og vores præsentation af udstillingen, der blev lagt på et par dage før udstillingen startede er nummer 9.

Det er bemærkelsesværdigt, at vores videoer i gennemsnit fastholder brugerne længere, end de videoer der tidligere er lagt på. Med Something strange skal det medregnes, at videoen kun er 38 sekunder lang, men Munch-præsentationen har samme længde, som Genfærd, der ligger nummer et på listen, men brugerne er i højere grad blevet fastholdt til Munch-videoen.

I projektets sidste uge udgav vi endnu en video, hvor vi forsøgte at gøre udtrykket mere ungt med kraftig brug af effekter, håndholdt kamera og hurtig klipning. Interviewet med kunsteren Jens Blendstrup var i første idefase tænkt som et langt video-interview, men efter en undersøgelse af Youtube-tallene og en samtale med Søren Sønderstrup, blev vi enige om, at lave en kort video på under et minut, der skulle bruges som teaser for en artikel på Aros.dk.

Alt i alt er vi rimelig tilfredse med vores videoer. Vi har i skrivende stund fået 4.028 visninger fordelt på otte videoer, og vi forventer at få nogle flere på Blendstrup-videoen, der i skrivende stund er set 55 gange.

Til sammenligning er der i alt 31.119 visninger på ARoS’ Youtube-konto. Vi har altså stået for lige under 13 procent.

Resten af video-produktionerne kan ses på Edvard Munch playlisten på Youtube.

Artikler

Denne artikel blev til i et forsøg på at sætte den angst, Munch beskriver i sine malerier, ind et dansk perspektiv. Jens Blendstrup har netop udgivet pladen “Angst i det postmoderne samfund,” og han har mærket angsten på sin egen krop hele livet.

Den konstruktive angst

FORFATTEREN OG MUSIKEREN JENS BLENDSTRUP HAR HAFT ANGST TÆT INDE PÅ LIVET SIDEN BARNDOMMEN, MEN HAN BRUGER DEN TILBAGEVENDENDE ANGST KONSTRUKTIVT I SIN KUNST.

Af Kaspar Ottosen

– Jeg er opvokset i et hjem, hvor når man skulle leve, så var man fuld. Min far drak meget, når han skulle ud i verden, for så tog han den her rustning af sprut på. Det gjorde jeg også selv et par år efter hans død, og så kom angst-depressionen, siger Jens Blendstrup og klør sig i det enorme skæg, der dækker det meste af hans ansigt.

Den 44-årige forfatter, der er vokset op i et villakvarter i Risskov, har netop været igennem udstillingen E. Munch Angst/Anxiety på ARoS, der har begejstret et rekordstort publikum siden starten af oktober. Hans rustning er nedgraderet til et lidt for stort slips, der sidder løst bundet om halsen og en finurlig hat.

Jens Blendstrup er nok bedst kendt for sine bøger, men han fik også et mindre musikalsk gennembrud med sit band, Frodegruppen 40, efter en uforglemmelig optræden i DR2 programmet den 11. Time med nummeret ”John danser grøntsag”.

Det seneste udspil fra Frodegruppen har taget en mere dyster drejning, og albummet, der har fået titlen ”Angst i det postmoderne samfund”, er blevet indspillet i en mørk skov i Sverige for at fange den rigtige følelse.

– Frodegruppens univers har altid været en mærkelig blanding af paranoia, frygt og pludselig liderlighed, og sådan synes jeg tilværelsen faktisk er, siger Jens Blendstrup med pokeransigt.

Han er vant til at bære humoren foran sig som et skjold; men han ser gravalvorlig ud, mens han forklarer, hvordan angsten var tæt på at æde ham.

– Det er nok først, da mine forældre døde, at jeg selv blev ramt af den totale angst. Den angst der lammer og gør, at man ikke kan gå uden for en dør, fordi verden er ved at ramle. Den oplevelse af at ens forældre går bort, og man pludselig selv er den, der står som den næste store, det gav mig den der eksistentielle angst, konstaterer Jens Blendstrup.

Hvor faderen, der var psykolog, tidligere havde ordineret stesolid, tog Jens Blendstrup for første gang i mod lykkepiller, og i en forening mellem kreativitet og kraftig medicinering, skrev han sig ud af krisen.

Tre uger tog det at skrive ”Gud taler ud,” der handler om barndommen i Risskov og i særdeleshed faderen Uffe, der var en opsigtsvækkende personlighed.

– Jeg kom ud af sengen og op at sidde.  Jeg kunne lige drikke en kop kaffe, men så havde jeg lyst til at gå tilbage i seng. Min kone kunne ikke tage på arbejde, fordi jeg var så bange for, at stolen skulle forsvinde under mig. Sådan varede det en måned. Det frygtelige er, at man ikke føler, der er nogen udvikling i det. Man er lammet. Man mærker sit åndedræt ti gange mere, end man ellers ville gøre, og man tager ikke imod fornuft, hvis man tager til en psykolog, fordi man er fikseret af angsten. Man kigger ind i sig selv i virkeligheden. Der er en børnebog, der hedder Den vrangvendte bamse, der hele tiden kiggede ind i sig selv i stedet for at kigge ud i verden, og sådan er det sgu lidt at have en depression – man er lukket på grund af ombygning, funderer Jens Blendstrup.

Han retter på sine store, forslåede briller, der er gledet ned over næsen. Det er kun et gammelt plaster, der holder dem sammen.

– Munchs skildring af menneskets ensomhed, selv blandt andre mennesker,  synes jeg er fantastisk ramt. Han suger jo én ned i det her martrede menneskes sind, som han portrætterer, og det synes jeg er helt fantastisk. Som kunster har jeg valgt at skildre ting lidt mere tragikomisk, for jeg synes ikke man kommer nogen vegne ved at skildre det mørke med det mørke. Der synes jeg humoren har nogle formildende træk, som jeg godt kan lide at putte ind i mellem mig og den barske virkelighed, siger Jens Blendstrup, der er hoppet på vandvognen efter flere årtier på druk.

– Angsten begyndte at være tilstede hver eneste gang jeg var i byen, så nu har jeg lagt alkoholen på hylden. Jeg drikker stort set ikke mere. Jeg gider ikke, at det skal være verdensomstyrtende hver gang. Jeg kan huske der var et ordsprog derhjemme; hvis du ikke kan bære en brandert, så lad være…og det kunne jeg ikke, konstaterer han ærligt.

I dag er han mere bevidst om angsten, og når den dukker op, så sætter han sig ved tasterne og forsøger at skrive den væk.

– Jeg har det lidt med angsten, som jeg har det med lykken; den kommer og går. Det er måske en del af det at være menneske, at man ikke altid går på fødderne men på knoglerne af og til, og det tror jeg måske, jeg har det ok med.

 

Munch på flere måder

Udstillingen ’Edvard Munch Angst/Anxiety’ på ARoS fortæller historien om, at Edvard Munch var et menneske, der var stærkt plaget af angst. Men på Munch Museet i Oslo fremstiller man Munch på mange andre måder.

– Af Thea Berg Johansen

Ved siden af den botaniske have i Oslo ligger Munch Museet, der er ejet af Oslo Kommune. Her har man en enorm samling af Munchs malerier, tryk og tegninger, der løbende vises frem i forskellige temaudstillinger. På museets hvide vægge, finder man i denne tid bland andre malerierne Pubertet og Skrik.

Munch, der voksede op og levede størstedelen af sit liv i Oslo, testamenterede alt, hvad han ejede til Oslo Kommune.

– Vi har i hvert fald tre forskellige udstillinger på museet om året, fortæller Sture Portvik, der er informationschef på Munch Museet, hvor de lige nu viser udstillingen ’Det Moderne Øje’, der fortæller om Edvard Munchs fascination af film og fotografi. Udstillingen ’Det Moderne Øje’ har været vist rundt om i verden blandt andet på Centre Pompidou i Paris, hvor den havde stor succes.

– Det er en meget utraditionel udstilling, vi har i øjeblikket. Munchs fascination af den dengang moderne teknologi, fotografiet, adskiller sig fra de mere traditionelle som for eksempel udstillinger af Munchs livsfrise, siger Sture Portvik.

Han fortæller, at man på Munch Museet da også ofte viser Munch på mere traditionel vis, blandt andet har museet haft en udstilling af Munch-malerier med vintermotiver.

Når man bevæger sig rundt i de lyse sale på Munch Museet, oplever man en helt anderledes Munch end ham, man bliver præsenteret for på ARoS i denne tid. På Munch Museet oplever man hans fotos og en del selvportrætter samt en lang række billeder, der er hængt op sammen med gamle avisforsider, så det bliver helt tydeligt, at Munch var meget inspireret af begivenheder i hans nærmiljø.

– Der var en stor brand i Oslo på det tidspunkt, og man kan faktisk se, at Brann På Grønland er inspireret af et billede fra Aftenposten, forklarer Sture Portvik, der mener, at den største forskel på fremstillingen af Munch på ARoS og fremstillingen af ham i ’Det Moderne Øje’ er den tid, hvor billederne er fra.

– Der er flest billeder fra hans unge år på ARoS. Der var hans billeder mere dystre end dem han malede i det senere år, det er de nyere billeder, som dominerer ’Det Moderne Øje’, og derfor er udstillingen ikke så dyster, siger Sture Portvik.

Udstillingen ’Edvard Munch Angst/Anxiety’ på ARoS er helt anderledes end de andre Munch-udstillinger, man kan opleve rundt om i verden for øjeblikket. Men på Munch Museet har man tidligere brugt angst-temaet.

– På vores senesteudstilling havde vi et angst-rum, hvor Skrik og Angst hang på blodrøde vægge, fortæller Sture Portvik.

For museumsinspektør Jens Erik Sørensen, har det været vigtigt, at udstillingen på ARoS ikke kun viste Munch som maler, men også som menneske.

– Maleren Munch brugte mennesket Munch som medie. Det er derfor han siger; jeg maler ikke det, jeg ser, men det jeg så. Han kigger indad og tilbage, og han maler følelser, siger Jens Erik Sørensen. Og hvis man skal beskrive mennesket Edvard Munch, så kommer man ikke udenom, at han var plaget af angst. Munch har selv beskrevet, hvordan han bruger sin angst i kunsten:

”Jeg forsøger at male livets uløselige gåder, og hvordan det tumler med os mennesker. Jeg forsøger at male selve livet, som det leves, kærlighed, had, smerte og angsten først og sidst. Jeg forsøger at give udtryk for min følelse af ensomhed og af angst, angsten for at leve, angsten for at dø, for samspillet og også det manglende samspil mellem menneskene.”

Storify

Storify er et af de værktøjer, vi er blevet introduceret for på online-semestret. Storify lader dig samle opdateringer på sociale medier og er særligt brugbart i forhold til en målgruppe, der er aktive på Twitter.

Søren Sønderstrup er begyndt at bruge Twitter for ARoS under forløbet, men kontoen kan med fordel bruges mere aktivt.

Edvard Munchs maleri, Skrik, er et ikonisk mesterværk, der er kendt i hele verden, og billedet florerer i alle mulige afstøbninger på internettet. Vi besluttede derfor at samle nogle indtryk i en Storify og samtidig var det en god mulighed for at genudgive videoen med Something strange, der på den måde fik flere visninger.

 

 

– Hele verden skriger

Edvard Munchs billede, Skrik, er blandt de mest kendte motiver i billedkunstens historie, og det karakteristiske billede florerer på internettet, hvor folk over hele verden efterligner den skrigende positur.

Edvard Munchs billede, Skrik, er blandt de mest kendte motiver i billedkunstens historie, og det karakteristiske billede florerer på internettet, hvor folk over hele verden efterligner den skrigende positur.

http://storify.com/ARoSKunstmuseum/hele-verden-skriger

Kildevurdering

Mere Munch projektet har ikke budt på tunge journalistiske udredninger. Det har båret præg af, at der ikke har været en ekstern mediepartner indover. Derfor har Mere Munch i høj grad været en kommunikationsopgave, det har gjort at flere af de lidt tungere artikler, som vi tidligt i forløbet havde planer om at producere, blev droppet. Blandt andet kunne vi ikke få lov til at skrive om værdierne på billederne eller om, at Munchs billeder ofte bliver stjålet.
Vi stort set kune brugt kilder fra ARoS, dels for at brugerne på Facebook kunne få lov til “kigge indenfor”, men også fordi de har været dem, der har vidst mest om det, vi gerne ville fortælle brugerne af facebooksiden. Efter aftale med vores underviser Nils Mulvad, om selv at vurdere, hvad vi vil lægge vægt på her på sitet, har vi vurderet, at kildevurderingen ikke er det væsentlige for vores projekt. Vi har alligevel taget en liste med over de mest brugte kilder for at vise, at vi er opmærksomme på, hvad folk havde af intentioner for deres deltagelse.

Mundtligekilder:

Kommunikationschef på ARoS, Bjarne Bækgaard. Partskilde. Bjarne Bækgaard er blandt andet manden bag ugens tal, han har løbende fortalt folk, hvor godt det går på udstillingen. Han har ageret talsrør for museet, og det er selvfølgelig i hans interesse, at fremstille Munc-udstillingen og ARoS i det bedst mulige lys.

Museumsdirektør, ARoS, Jens Erik Sørensen. Partskilde. Jens Erik Sørensen er selvfølgelig også kun interesseret i at give det bedst mulige indtryk af ARoS og af udstillingen. Han fortæller dog også en mere personlig historie, men da han sidder i den stilling, han gør, er den historie også med til at sætte ham selv, ARoS og E. Munch Angst/Anxiety i et godt lys.

Overinspektør, ARoS, Marie Nipper, Partskilde. Marie Nipper optræder mere oplysende end både Bjarne Bækgaard og Jens Erik Sørensen, men hun er stadig med i vores indslag for at fremme ARoS.

Kommunikationschef på Munch Museet, Sture Portvik. Partskilde. Gennem han optræden i vores artikel for han fortalt om, hvad man kan opleve på Munch Museet og derved får han måske vagt interesse for hans museum gennem ARoS facebookside.

Forfatter, Musiker og “Angst-ekspert”, Jens Blendstrup, partskilde, selvom Jens Blendstrup først og fremmest taler om sine erfaringer med at bruge sin angst i kunsten, er han ikke en erfaringskilde. Han har en dagsorden, han kan fremme sin egen kunst ved at blive eksponeret på ARoS’ facebookside.

Skriftligekilder:

E. Munch Angst Anxiety (katalog). Vi har brugt udstillingskataloget til at finde citater og fakta om Edvard Munch. Vi må formode, at de mange kunsthistorikeruddannede på ARoS, der står bag kataloget har gjort, hvad de kunne for at der ikke er fejl i kataloget.

 

Skriv en kommentar

Du kan anvende følgende HTML HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>