5. Data analyse

En uforudsigelig variabel i det at formidle til sociale netværk som Facebook er, at siden kontinuerligt er under forandring. Facebook ændrer konstant på deres algoritmer for at optimere deres egen indtjening, og det er en faktor, som man skal tænke ind i sit arbejde.

Halvvejs inde i projektet opstod f.eks en tendens med, at rene tekst-opdateringer nåede længere ud (Højere reach) end f.eks billeder, blev det rapporteret af blandt andre Thomas Bigum, der er ekspert i sociale medier. Vi har også holdt øje med opdateringer fra Mikael Lemberg, der tidligere har arbejdet for Komfo, men nu arbejder for Facebook. Derudover har vi også overvåget nyhedssider som Mashable.com og AllFacebook.com for input til håndteringen af Facebook.

I vores data-analyse har vi fire fokusområder.

* En tidslinje over Edvard Munchs liv lavet i Verité Timeline.

*Et google-kort over de steder Munch boede i Oslo, hvor vi formidler i selve kortet ved hjælp af egne fotos og tekst.

* Munch Connect/Munch-o-metret, som vi ikke har haft så meget indflydelse på, og som kunne have haft en større betydning for projektet.

* De tilgængelige tal fra Facebook, som giver en klar indikation af, hvordan vi har klaret os på det sociale medie under forløbet.

Vi blev hurtigt gjort opmærksomme på, at flere var utilfredse med, der kun var en halv time i udstillingen. Det er stort set de eneste negative kommentarer, der har været. Flere har ikke ment, der var tid nok til at fordybe sig i Munchs kunst, og derfor brugte vi også en del krudt på at forklare, at det var muligt at købe ekstra tid.

To meget tidskrævende aspekter af udstillingen er begge i det første rum, man træder ind i. En stor tidslinje over Edvard Munchs liv og et kort over de steder, Edvard Munch boede i Oslo.

Vi besluttede os derfor til at digitalisere begge disse, så gæsterne kunne fordybe sig endnu mere i Munch, når de kom hjem og satte sig ved computeren.

 

Tidslinje

Vores første tanke var at lave opdateringer på ARoS’ egen tidslinje i Facebook, hvor gæsterne så selv ville kunne bladre sig gennem Munchs historie. Flere store Brands fra Coca Cola til Pink Floyd har med stor succes brugt deres Facebook-timeline til at formidle brandets historie til deres Facebook-publikum.

Problemet med den løsning til vores projekt er, at vi formidler Edvard Munchs historie og ikke ARoS’ egen. Derfor besluttede vi, at bruge en ekstern tidslinje, der kunne publiceres på ARoS’ hjemmeside, som vi linkede til fra Facebook. På den måde blev der også genereret trafik til museets hjemmeside.

Tekst og foto i tidslinjen er fra tidslinjen på ARoS, men vi har suppleret op med et par malerier fra Udstillingen og en video fra Youtube.

Timeline Verité er let at arbejde i og har et flot visuelt udtryk, der passer godt til ARoS’ hjemmeside.

Google Kort – Munchs Kristiania

Lige som med tidslinjen i udstillingen ville vi også give gæsterne en ekstra chance for at dykke ned i det kort over steder, Munch boede i Oslo, der hænger på museet.

Den oprindelige plan var, at kortet skulle være en del af tidslinjen, men det var ikke den bedste løsning. Vores første tanke var at bruge Google Fusion, som vi er blevet undervist i, men den relativt sparsomme datamængde gjorde, at vi besluttede at putte vores information ind i Google kortet manuelt.


Vis Edvard Munch i Oslo på et større kort

Munch Connect/Munch-o-metret

Der var på forhånd planlagt af underviserne, at QR-koder skulle være en del af projektet, så den del havde vi ikke så stor indflydelse på.

Ideen var, at gæsterne på ARoS skulle scanne QR-koderne i den folder, de får udleveret ved indgangen, og på den måde connecte til Facebook, hvor de ud over at ‘like’ ARoS’ side også ‘likede’ det scannede billede. Det var ideen, at man skulle kunne få et Munch-billede slået op på sin væg på Facebook, hvis man likede ARoS gennem QR-koden.

Denne model viste sig relativt sent i forløbet ikke at være mulig. I stedet fremstillede de eksterne udviklere et kort, hvor billederne fra Munch-udstillingen blev fremstillet flot og arrangeret i størrelse efter antallet af ‘likes’ på Facebook.

Ved udgangen af Munch-udstillingen er der blevet hængt miniaturer af samtlige billeder op med en tydelig og stor QR-kode nedenunder, så billederne er lette at scanne.

Det er ærgerligt, at denne del af udstillingen fik så lille en rolle, som det endte med. Hvis Connect havde været klar til åbningen af udstillingen ville det have været med til at gøre os mere synlige. Det er ikke mange, der bruger QR-koderne, den 20/12 – 2012 fik vi de seneste tal, der viser, at 2109 brugere har ‘liket’ et maleri ved hjælp af deres smarthpone. De tre malerier, der er blevet liket mest er Morgen med 194 likes, Skrig med 137 likes og Stjernenat med 124 likes. Det er ikke fordi, at Morgen ikke er et smukt billede, men det har undret os, at det er blevet liket så meget mere end de andre billeder. Vi har en ide om, at det kan hænge sammen med er et af de første billeder, der hænger på den lange række af mulige billeder man kan like. Og måske bruges det til at ‘prøvelike’. Det må blive ved spekulationen, men det er i hvert fald interessant, at det ikke er Aften på Karl Johan eller Madonna, som ARoS især har brugt i deres markedsføring, der er blevet liket mest.

Søren Sønderstrup har også bidt mærke i, at mange springer fra midt i processen med at scanne og like.

Resultatet af Kristian Strøbech, Rasmus Johnsen fra Active Institute, der havde kontakt til udviklerne, og ARoS’ grafikeres arbejde er blevet flot, og mange gæster giver udtryk for, at det er rart, at man kan se alle billederne igen, når man har forladt udstillingen. Det er dog stadig de færreste, der bruger Connect.

Facebook

Vi havde sat os nogle mål for ARoS’ Facebook-side. Inden vi dykker ned i de enkelte statusopdateringer vil vi kigge på, hvordan det gik.

Vi ville først og fremmest have en stor gæstetilfredshed, og det har vi konkret målt på de kommentarer, der er kommet på Facebook, som også blev behandlet i kapitel 4. De få negative kommentarer har alle handlet om den halve time, man som gæst må bruge i udstillingen, men kommentarerne har været overvejende positive, så vi synes, målet er nået.

Så ville vi have en forstærket dialog, øget tilslutning, flere likes og en større rækkevidde. Helt konkret ville vi gerne have, at ‘taler om dette’ lå stabilt over 1.000; Vi ville have over 12.000 followers i forhold til 9.993, der var ved projektets begyndelse, og så ville vi øge og fastholde ARoS’ rækkevidde på Facebook, så den kontinuerligt kommer ud til mere end 50.000 brugere.

Det er ikke alle mål, vi har nået, men vi har også undervejs fået en klarere idé om, hvad de forskellige tal kan bruges til.

 

Oversigt ved projektets start

ARoS nåede på ugebasis ud til 31.172 brugere ved projektets start, hvor der sjældent blev opdateret på siden. Fra udstillingens dag ét postede vi massivt på Facebook i forhold til, hvad brugerne tidligere havde været vant til, men der var heldigvis få, der faldt fra, og mange nye der kom til.

Vi har gennem hele forløbet fået rigtig mange nye followers hver dag, og det er kun et fåtal, der er sprunget fra.

Rækkevidden steg massivt de første uger af projektet, hvor nysgerrighed efter at se den højtprofilerede udstilling helt sikkert har spillet ind. Den gennemsnitlige weekly reach steg fra omkrin 31.000 til 70.446, da interessen for udstillingen peakede i slutningen af skolernes efterårsferie.

Det kunne også ses på aldersfordelingen, at der var tale om et lidt yngre publikum end tidligere. Den typiske bruger på ARoS’ facebook-side er en kvinde i alderen 25-44, men gennemsnitsalderen var lidt lavere i efterårsferien.

Man kan konkludere, at det er lykkedes os at trække et yngre publikum til siden, som skrevet i vores målbeskrivelse, men det er svært at gisne om, det er kommet på grund af vores opdateringer, eller de er kommet fordi der var efterårsferie, og de er blevet hevet med at bedstemor.

Fordeling på køn og alder i perioden 5.-19. oktober

 

Godt halvejs inde i projektet havde vi brug for at trække vejret. Der var undervisning på skolen, og hele holdet skulle dække Fagfestival 12. Derfor besluttede vi, at forsøge at give Facebook delvist tilbage til Søren på ARoS. Det vil sige, vi gav nogle konkrete bud på, hvilken slags opdateringer, der skulle lægges på siden og hvornår på baggrund af de erfaringer, vi havde gjort os indtil da.

Det udmøntede sig blandt andet i, at ARoS nu skifter coverbillede fast hver tirsdag, og det er noget der trækker nogle likes. Men i den periode blev der ikke opdateret så hyppigt som tidligere og weekly reach faldt til omkring 25.000-30.000, inden vi satte den sidst slutspurt ind i december.

Den klare højdespringer, som kan ses på billedet herunder, var Sørens opdatering med et lucia-optog i Your Rainbow Panorama. Vi har analyseret os frem til to faktorer, vi mener var med til at give den opdatering næsten 2.000 likes og over 50 kommentarer.

For det første har vi måske overfodret vores brugere med Munch. Der har været andre udstillinger på museet, men vi har primært lavet opdateringer med Munch siden starten af oktober. Derfor var der måske et element af ‘nu sker der endelig noget nyt’ fra de brugere, der  tit kigger forbi ARoS’ Facebook-side, og så er det også et tegn på, hvor stort et vartegn regnbuen er blevet for ARoS.

Et par dage efter kom der endnu en opdatering fra regnbuen, der var frosset til. Søren postede et billede af det med titlen: Regnbueis. Den opdatering fik over 500 likes.

Der er to klare tendenser for opdateringer på Facebook. De rene tekstopdateringer når ud til flest brugere, men billedeopdateringer engagerer i højere grad brugerne, så de liker og kommenterer opdateringen.

På de to billeder herunder er vores opdateringer siden starten af oktober sorteret efter rækkevidde og taler om dette.

Det er tydeligt, at der er mest potentiale i billedopdateringer, hvis man vil engagere sine brugere. Skal man have et budskab ud, kan det derimod være en fordel at lave en ren tekstbesked, da den når flere brugere.

Det er også interessant at halvdelen af de ti opdateringer, der når længst ud, handler om, hvor godt det går for ARoS og billetsalget. Det kan forklares med det Goldstein, Martin og Cialdini i bogen Yes! kalder for ’social proof’. Mennesket er et flokdyr, og vi hælder alle til at flyde med strømmen. Hvis så mange har set Munch-udstillingen, så må den være god, og derfor får opdateringen et like, så mine venner kan se, at jeg også er en del af succesen.

 

ARoS har i skrivende stund 12.146, der synes godt om deres side. Det er en fremgang på 21,5 procent, siden projektets start og er en lille smule over, det mål vi havde sat os. Det er vi meget tilfredse med.

Hvis man også kigger på tallet ‘Venner af fans’, så kan ARoS potentielt nå ud til næsten 400.000 flere brugere på Facebook, end ved projektets start.

Vi føler, at vi i høj grad har været med til at styrke ARoS’ brand på Facebook, men der er et aspekt i vores arbejde, der måske burde have haft en større rolle. Det er fint for imaget at have mange, der synes godt om siden, og mange brugere der kommenterer og liker på siden, men ARoS er også en virksomhed, der skal tjene penge.

Det kunne vi måske have haft større fokus på i opgaven, da det samtidig er den vigtigste problemstilling i vores videre journalistiske karriere. Hvordan tjener man penge på nettet?

Vi forsøgte os med en enkelt opdatering fra butikken på ARoS, hvor vi efter principperne fra kapitel 7 i Yes! lavede en opdatering med merchandise i forskelllige prisklasser. Den opdatering har vi desværre ikke fået fulgt op på, men salg gennem Facebook burde spille en større rolle for ARoS.

Vi kan håbe på, at vi med vores tætte dækning af Munch-udstillingen har været med til gøre udstillingen til den mest sete nogensinde på ARoS, men det er desværre svært at måle på.

Oversigt sidst i projektet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted i

Skriv en kommentar

Du kan anvende følgende HTML HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>