4. Analyse

På denne side finder du:

  • En undersøgelse af brugertilfredsheden på vores facebookgruppe
  • En Argumentanalyse, der behandler fremstillingen af Munch på ARoS og på Munch Museet i Oslo
  • En diskursanalyse, der ser på den måde,  vi taler med brugerne af facebookgruppen.

Brugertilfredshed
Vi har ikke på noget tidspunkt i projektet været i tvivl om, at brugerne af ARoS’ facebookside har været glade for vores opdateringer. Alle opdateringer er blevet liket og der har været langt i mellem de negative opdateringer. Men for helt konkret, at kunne forsvare, at brugerne af facebooksiden er glade for det ekstra lag Munch, har vi lavet en optælling af kommentarerne på vores opdateringer mellem den 19/10-2012 og den 18/12-2012. Vi har kun talt kommentarer på egne opslag (både dem vi selv har postet og dem Søren Sønderstrup har postet), altså ikke på brugernes opslag på væggen. De kommentarer vi selv har skrevet er ikke talt med.

Vi har vurderet kommentarernes indhold og fordelt dem i tre kategorier; negative, positive og neutrale. Kommentarerne fordeler sig således:

Negative: 12
Positive: 125
Neutrale: 57

De negative kommentarer går først og fremmest på tidsbestillingen og den halve time, man har til at se Munch-udstillingen. Der er også nogle enkelte, der går på lyssætningen i udstillingen.
De positive kommentarer handler oftest om, at folk glæder sig til at se udstillingen, eller at de varmt kan anbefale Munch udstillingen.
De neutrale er oftest svar på andre brugeres spørgsmål eller også er det nogle lidt uforståelige kommentarer, der eventuelt skulle have været slået op på en vens væg og ikke hos ARoS. Kommentarer, der både var negative og positive i deres lyd, er talt med som neutrale.

Den 14. december blev der postet et foto af et luciaoptog i regnbuen oven på ARoS. Det trak utroligt mange kommentarer (63 i alt), og de var stort set alle positive (5 neutrale og 2 negative). Dette tæller selvfølgelig op i denne optælling, men  selv uden dem, ville der være mange flere positive kommentarer end negative. Noget af det vi kan lære af den store opmærksomhed som luciaoptoget fik, er at regnbuen er fantastisk at tage billeder af og i, og at det vil være en rigtig god ide at poste sådanne billeder på facebook. Det egner den sig rigtig godt til. Man kan måske også tage det som om, at folk er lidt mættede af Munch og gerne vil høre om andet på museet også.

Da vi påbegyndte projektet var der flere der kommenterede på vores opdateringer, end der var ved slutningen (se facebook-data). Dette tyder også på en Munch-mætning, men det kan også være ren og skær tab i nyhedsværdi, der gør, at folk ikke længere får det samme plus hos deres venner ved at omtale/kommenterer på Munch-posts, som de gjorde tidigere, da udstillingen var ny, og det at tale om den derved gav flere plus-point blandt vennerne. (jvf. Oplæg ved Hans Tosti, KOMFO, 5/10-2012, DMJX-aarhus).

Argumentanalyse – Mere Munch

Argumentanalyse:

Vi har valgt at fokusere argumentanalysen på en bestemte artikel. Artiklen sætter fokus på, hvordan ARoS’ fremstiller Munch i forhold til den måde Munch Museet i Olso fremstiller ham. Argumentanalysens fokus på historien, er valgt fordi, der er vores intention, at finde ud af, hvordan brugerne af ARoS’ facebookside reagerer på længere gennemarbejdede artikler. Argumentanalysen bliver derfor et middel til at skrive den bedst mulige artikel, som vi derefter kan vurdere om vores modtagere, vil have på Facebook. Derudover giver argumentanalysen på denne historie også et billede af, hvordan ARoS fremstiller Munch på deres udstilling.

Argumentanalysen er lavet ud fra den af Ejvind Hansen præsenterede Toulmin-model.

Påstand: Munch bliver fremstillet anderledes på ARoS end han gør andre steder i verden.

Belæg: Ingen andre kunstmuseer i verden fremstiller Munch under temaet angst.
Rygdækning: Anden stor Munch-udstillinger i 2012 var ”Det moderne øje”. Katalog for Munch-udstillinger i 2013 (Jubileumsmagasin, Munch 150) her nævnes ingen udstillinger med temaet angst.
Gendrivelse: Der kan være Munch-udstillinger andre steder i verden, som vi har overset. På den sidste udstilling på Munch Museet havde man et angst-rum.
Holdbarhed: Holdbar påstand.

Påstand: Udstillingerne Det Moderne Øje og E. Munch Angst/Anxiety fremstiller Edvard Munch meget forskelligt.

Belæg: De to udstillinger lægger vægt på forskellige temaer.
Rygdækning: Kataloget til E. Munch Angst/Anxiety og Kataloget Edvard Munch L’æil moderne (katalog til udstillingen Det Moderne Øje) . Sture Portvik, informationschef, Munch Museet, Oslo.
Gendrivelse: Nogle få af Munchs motiver findes på begge udstillinger, blandt andet Skrik. Men de iscenesættes på forskellige måder.
Holdbarhed: Holdbar påstand.

Påstand: Udstillingen E. Munch Angst/Anxiety fremstiller Munch som en mand, der var stærkt plaget af angst.

Styrkemarkør: Stærkt plaget af angst.

Belæg 1: Titlen på udstillingen lægger op til, at man skal se Munch med angst-briller på.
Rygdækning: E. Munch Angst/Anxiety katolog side 10. Her fortæller Jens Erik Sørensen (direktør på ARoS) om temaet for udstillingen.
Gendrivelse: Styrkemarkøren er muligvis en stramning. Men når hele temaet for udstillingen er angst, så mener vi ikke, at det er en unfair stramning.
Holdbarhed: Holdbar påstand.

Belæg 2: Den måde hvorpå Munch beskrives i teksterne på udstillingen og i kataloget, lægger vægt på hans sygdomsforløb.
Rygdækning: Udstillingens forløb, der blandt andet viser, hvordan Munchs billeder så ud før og efter opholdet på Dr. Jacobsens klinik i København. E. Munch Angst/Anxiety katolog side 17 og frem, her er Edvard Munch liv beskrevet under titlen: Edvard Munch – et liv i angst.
Gendrivelse: Teksterne i kataloget og på udstillingen beskæftiger sig også med andre dele af hans liv, blandt andet hans brug af tryk.
Holdbarhed: Holdbar påstand.

Diskursanalyse – Mere Munch på Facebook

Metode til analysen:
Ud fra Ejvind Hansens model for diskursanalyse, vil vi se på, hvordan vi på Aros’ facebookside taler til brugerne.
Ved at kigge på Kategoriseringer, Modstillinger, Præsuppositioner, Metaforer, det Overordnede Narrativ og Modalitet kan vi finde frem til en overordnet diskurs, og samtidig se på hvordan brugerne bliver italesat, hvordan Aros italesætter sig selv, og hvordan man på facebooksiden omtaler udstillinger.
Ved hjælp af analysen vil vi også se på, hvordan Aros italesatte sig selv, brugerne og udstillingerne inden Mere Munch-projektet gik i gang, og hvordan vi har italesat Aros, brugerne og udstillingerne efter, vi er begyndt at stå bag de opdateringer, der kommer fra Aros i forbindelse med E. Munch Angst/Anxiety-udstillingen.

Vi har lavet analysen på den tekst, der er selve opdateringen (altså den direkte henvendelse til brugerne) Det er den tekst, der er fremhævet med fed, i empiri-materialet.
Dette er gjort for, at finde ud af, hvordan Aros taler til brugerne af facebooksiden, og derfor har vi i første omgang kun analyseret det skrevne i opdateringen og ikke videoerne, billederne og den tekst, der har fulgt med opdateringerne i form af interviews osv.
Det kunne også være interessant at se på de videoer, den tekst og de billeder, der følger med opdateringerne. Men for at finde ud af, hvordan Aros taler til sine brugere, har vi vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at fokusere på den direkte dialog mellem Aros og brugerne af facebooksiden.

Den indsamlede empiri:
11 status opdateringer fra Aros’ facebookside. Fem er valgt fra perioden 1/1 2012 til 20/9 2012 og seks andre er valgt ud af perioden 20/9 til 27/10 2012.
Opdateringerne er valgt ud efter det tidspunkt på året, hvor de er blevet offentliggjort. Det er gjort for at få et overblik over, hvordan Aros talte til folk inden vi gik i gang med Mere Munch-projektet, og hvordan vi, de journaliststuderende/undervisere på Online-holdet der står bag Mere Munch, taler med brugerne af Facebooksiden.
De seneste seks opdateringer er også vagt efter, at det er en studerende/undervisere fra Onlineholdet, der har skrevet opdateringen. På den måde kan vi også finde ud af, om der er forskel på den måde Aros’ ansatte taler med brugerne på facebook, og den måde vi gør.

Analysen af opdateringerne:
Analysen bygger Ejvind Hansens metode for diskursanalyse. Ved hjælp af hans redskaber (kategoriseringer, modstillinger, præsuppositioner, metaforer, overordnet narrativ, modalitet, og den overordnede diskurs), har vi set på, hvordan Aros taler til sine brugere på facebooksiden, samt hvordan Aros fremstiller sig selv i disse opdateringer.
I bilag 1 findes de analyserede opdateringer (empirien). I bilag 2 findes diskursanalysen af opdateringerne i sin fulde udstrækning.

1. Kategoriseringer: Det er tydeligt, at der, når der tales om personale fra Aros, er kategoriseringer på, der siger noget om de omtaltes profession (se bl.a. Opdatering fra den 7. Marts 2012). Dette er ikke tilfældet, når gæster omtales. Det er helt tydeligt i Opdatering fra den 15. Oktober 2012, her interviewes fire gæster, og ingen af dem har en anden titel end gæst. Også i Opdatering fra den 12. Oktober 2012 præsenteres gæsterne ikke med anden titel end gæst. Her præsenteres Ghita Nørby, som en af gæsterne, der bliver ikke fortalt noget om, hvem hun er, alligevel trækkes hun ud og præsenteres med navn i opdaterings-teksten til forskel fra de andre gæster, der optræder i den vedlagte video.
Når det fremhæves, hvilken profession de ansatte ved Aros har, lægger man vægt på deres faglighed. Det er med til at skabe et billede af kompetente medarbejdere. Det stiller Aros i et positivt lys.
Hvis ønsket er, at tale mere til publikum i øjenhøjde, kunne man overveje, at tilføje nogle flere kategoriseringer på de ansatte, fx. hvor mange gange de selv har set udstillingen, hvor længe de har været ansat på Aros eller lignende. Det ville givetvis også give en større identifikation hos brugerne af facebooksiden.
Når der ikke er hæftet andre kategoriseringer på gæsterne, end at de er gæster, giver det et indtryk af, at alle er ens, og ikke har forskellig baggrund at tale ud fra. Man kunne, eventuelt for at give et billede af, hvilke gæster Aros har, måske overveje i fremtiden, at skrive gæsternes profession på, eller fortælle, hvem de besøgte udstillingen sammen med.

2. Modstillinger: I de fleste opdateringer er der en Os(Aros) vs. Dem(gæsterne/dem der har liket Aros’ facebookside). Der er ikke nogen konflikter i nogle af opdateringerne, og derfor er det ikke interessant at se på, om der er nogle ”gode” eller ”onde” i teksten. Flere gange er det et underforstået vi eller et underforstået jer/dem, dette gør sig for eksempel gældende i Opdatering fra den 12. Oktober.
Når det primære fokus ligger på Aros og gæsterne/de besøgende, er der en del, der ikke tales om eller til. Da der kommunikeres til brugerne af facebooksiden, kunne man evt. overveje at alle posts, skal henvende sig til dem specifikt, og ikke gæsterne generelt. Man må formode, at ikke alle, der er gæster på Aros har liket facebooksiden, og at ikke alle der har liket facebooksiden hat været inde at se Munch-udstillingen. Derfor kunne man gøre mere ud af, at skelne mellem brugerne (dem der har liket siden) og gæsterne (dem der har besøgt Munch-udstillingen).
Der bliver ikke talt om dem, der hverken har liket facebooksiden eller har besøgt Aros. Hvis man gennem opdateringerne på facebooksiden, gerne vil have fat i flere likere og flere gæster, kunne man måske tage fat her.
Modstillingene bygger på et forhold, der i høj grad er envejs kommunikation. Det er Aros, der har noget at tilbyde gæsterne. Det er et sælger >< køber forhold. Hvor Aros forsøger at sælge sine produkter, udstillingerne, til brugerne og gæsterne.
Værdierne, som modstillingerne bygger på, er ikke specielt tydelige. Men når man som facebook-bruger har liket Aros’ side, må man formode, at det er fordi, man gerne vil høre om, hvad der foregår på Aros, samt at man gerne vil følge med i, hvordan det går på museet. Det går godt i spænd med de to af de tre overordnede diskurser, der er tydelige i opdateringerne; informations- og succesdiskursen. Oplysningsdiskursen, der kun er gældende for en enkelt af opdateringerne (Opdatering fra den 19. juni 2012), giver ekstra viden om ting, der foregår uden for Aros, og er altså med til at give folk en ekstra oplevelse, ved at like facebooksiden, og giver et indtryk af Aros som en institution, der ikke kun formidler egen kunst, men som også giver tips til, hvor man ellers kan opleve kunst. Denne diskurs-kunne være interessant at udforske i fremtiden.

3. Præsuppositioner: I de opdateringer, hvor det har været muligt at finde præsuppositioner kører disse oftest på en antagelse om, at brugerne af facebooksiden har en bestemt smag. I Opdatering fra den 2. marts 2012 bliver det præsupponeret at galskab og humor er godt, at der er noget, som man ønsker at opleve, der bliver faktiskt sagt, at det er noget, man skal opleve.
I Opdatering fra den 7. oktober 2012 præsupponeres det, at man kan lide nogle af de billeder, der bliver præsenteret i fotogalleriet fra E. Munch Angst/Anxiety. Eller i det mindste, at man kan lide et billede mere end et andet.
Tilføjelse: I flere af opdateringerne går man ud fra, at modtagerne har en viden omkring Munch og udstillingen, der er derfor flere ting, som man ikke forklarer. Se blandt andet Opdatering fra den 7. oktober.
Præsuppositionerne siger noget om, hvordan Aros gerne vil fremstille sig selv, f.eks. som et museum, hvor man til galskab og humor, i modsætning til eksempelvis konformitet, almindelighed, og seriøst(uhumoristisk) kunst.
Derudover siger de noget om forventningen til brugerne på facebooksiden. Der bliver ikke talt ned til brugerne og forklaret for meget, men måske tales der derved hen over hovedet på nogen? -det kunne være en ide, at tage et aktivt valg om, hvordan man vil tale til brugerne på facebooksiden, ved de det samme som os? skal de have forklaret en masse? tror vi, at de bliver sure, hvis vi taler ned til dem?.
Man kan også sige, at præsuppositionerne lægger op til, at når folk har liket Aros’ side, så er det fordi, de synes godt om museet. Derfor tales der positivt om Munch-udstillingen på vegne af brugerne. Det er selvfølgelig også et udtryk for, at Aros på ingen måde har en interesse i, at tale deres egne udstillinger ned.

4. Metaforer: Der er generelt ikke mange metaforer i opdateringerne. Dem der er, er døde.
I to af opdateringerne (Opdatering fra den 14. maj 2012 og Opdatering fra den 22. maj 2012) er der tale om metaforer, der sætter Aros i et godt lys. Den ene ved at lade konservatoren trylle, og derved sætte ham i et godt lys og den anden ved at fortælle om en udstilling, der havde et stort omfang (kælderen var fyldt med biler), som vi synes implicit siger noget om, at museet har overskud og laver spektakulære udstillinger.
I Opdatering fra den 15. oktober bruges metaforerne til at sige noget om de gæster, der er blevet interviewet. Gæsterne undre sig, de ville ønske, at de kunne kravle ind i Munchs hoved osv. Det er kun de adspurgte fire gæster, der bliver beskrevet på den måde, men på grund af opdateringens inddragende natur, den indledes blandt andet med et spørgsmål, bliver metaforerne på en eller anden måde også hæftet på alle museets gæster.

5. Overordnet narrativ: Der er udelukkende tale om succeshistorier. Nogle er knapt så fokuseret på successen, dette er angivet med: (i mindre grad).
Blandt de 11 udvalgte statusopdateringer er der ingen, der narrativt er en tragedie. Det er ikke overraskende, da Aros ikke har nogen interesse i gennem sin facebookside at fortælle noget, der er problemfyldt.
Værdierne bag succeserne er baseret på popularitet og viden om kunst. Der bliver talt om besøgstal (Opdatering fra den 22. oktober 2012) og af flere omgange er der også blevet talt om de gode anmeldelser af Munch-udstillingen(se https://www.facebook.com/ARoSDenmark).
Da alle opdateringerne er succeser, er det selvfølgelig nærliggende, at overveje, om man skulle producere nogle, der narrativt er en tragdie. Da vi arbejder som Aros, og Mere Munch-projektet primært er et kommunikations-projekt, er det ikke en vej, vi vil gå.

6. Modalitet: For at finde eventuel modalitet har vi kigget på hele statusopdateringen, og på, hvordan vi(som Aros) og Aros tidligere har farvet indholdet af opdateringerne.
Flere af opdateringerne har en bydende tone, altså her opfordre man brugerne til at gøre noget, handlingsanvisende om man vil. Dette er registreret som modalitet, fordi Aros ved at anbefale sig selv til brugerne, stiller sig selv som institution i et godt lys.
I Opdatering fra den 19. juni er det ikke Aros selv, men Statens Kunstfond, der sættes i et godt lys gennem opdateringen/anbefalingen på Aros’ facebookvæg.
Der er ikke nogen form for negativ modalitet i en eneste af opdateringerne. Det er helt tydeligt, at der ikke fra Aros’ side bliver lagt konfliktfyldt eller negativt indhold på Facebooksiden.
Hvis man ville have en diskussion i gang, kunne man måske gøre det, ved at stille sig negativ i forhold til et kunstværk, eller noget i den retning. Det er noget, som vi godt kunne overveje at prøve af.

7. Diskurserne: Gennem de seks ovennævnte redskaber har det været muligt at finde frem til de overordnede diskurser i opdateringerne. Inden vi påbegyndte analysen havde vi opsat tre mulige diskurser for opdateringerne. De var som følger: Oplysende, informativ og succes.
Der skelnes mellem oplysende og informativ på følgende måde: Den oplysende statusopdatering oplyser om events, kulturbegivenheder og andet, der ligger uden for Aros, altså noget, der ikke er en anbefaling af et af Aros’ egne produkter. Den informative-diskurs er derimod den, hvor Aros giver info om egne arrangementer, udstillinger osv. Succes-diskursen tales der om Aros’ som noget populært og succesfuldt. Alle 11 statusopdateringer faldt ind i de forud-antagede diskurser.

Det er den informative diskurs, der er klart dominerende i de 11 statusopdateringer. Diskurserne fordeler sig i mængde på denne måde:
Succes: 3
Informativ: 7
Oplysende: 1
(i de tilfælde, hvor statusopdateringen havde dele af to diskurser er det den dominerende diskurs, der er registreret her, den der i bilag 2 vil være nævnt som den første i diskurs-punktet under den enkelte statusopdatering).

Før og nu: Hvis man ser på, hvordan de seks forskellige faktorer er tilstede i de 11 opdateringer, er der ikke stor forskel på, hvad der er til stede før og efter vi har overtaget Aros’ facebookside. (Se optælling i bilag 3).
Optællingen er ikke så god at kunkludere for meget på baggrund af, da der er analyseret et forskelligt antal opdateringer fra før og efter den 20. september 2012. Det er er kun på præsuppositionerne, at vi mener, at vi kan påvise en lille skævhed. Her kan man se, at der er en tendens til, at der bliver præsupponeret mere i opdateringerne der er lavet i den første halvdel af året.

Generelt om sproget: Der er ikke stor forskel på, hvordan tone i sproget er i “de nye” og “de gamle” opdateringer (de nye opdateringer er dem fra efter den 20. september 2012, og de gamle er dem fra før 20. september 2012).
Flere gange bruges der engelsk i opdateringerne. I de gamle opdateringer har man ikke oversat det engelseke. Det har vi gjort i de nye (se Opdatering fra den 1. juni 2012 og Opdatering fra den 7. oktober 2012).
Når der tales om udstillingerne er der en forskel. Hvor man i de gamle opdateringer har flere tillægsord på udstilllingerne, er det ikke tilfældet, når der i de nye tales om Munch-udstillingen. I Opdatering fra den 2. marts 2012 kategoriseres Tony Ousler-udstillingen som gal og humoristisk. Munch-udstillingen omtales ikke med nogen kategoriseringer.

Konklusion: Aros fremstiller sig selv i et godt lys. Der bliver talt om en institution, der kan trække mange gæster til, som har en masse gode tilbud til brugerne af facebooksiden og som generelt er et populært kulturtilbud.

Aros fremstiller sine gæster/brugere som nysgerrige, og der tales til brugerne som om, de har en inforstået viden om kunst, og der er også, i hvert fald i de gamle opdateringer, en forventning om, at brugerne kan læse og forstå engelsk.
Der er ikke nogen tydelig forskel på, hvordan Aros, brugerne omtales i de nye og de gamle statusopdateringer.

Det kan muligvis konkluderes, at der er en forskel på, hvordan udstillingerne omtales i de nye og de gamle statusopdateringer. Det er ikke sikkert, at dette skyldes, at vi har overtaget opdateringerne, og at vi er mere forsigtige med vores kategoriseringer, det kan også hænge sammen med, at der er en anden respekt for folks følelser omkring Munch, som der ikke er omkring Tony Ousler, og derfor er man mere påpasselig med at trække tolkninger og kategoriseringer ned over hovedet på brugerne.

Hvad kan vi gøre fremadrettet? -Gennem diskursanalysen af de 11 udvalgte statusopdateringer, har vi fundet frem til flere nye veje at gå, med vores fremtidige statusopdateringer på Aros’ facebookside.
– Overvej at putte andre kategoriseringer på Aros-medarbejderne end deres titel og på den måde komme mere i øjenhøjde med brugerne.
– Man kunne eventuelt bruge andre kategoriseringer om gæsterne end gæst og derved give et billede af, hvor (forholdsvis) forskellige typer gæster museet har.
– Lav posts, der i højere grad kun henvender sig til brugerne af facebooksiden (så der tales til denne bestemte gruppe, og ikke den brede gruppe af gæster på Aros).
– Overvej at lave posts, der er konstrueret således, at de inddrager folk, der ikke i forvejen har liket Aros’ fcebookside, f.eks. konkurrencer.
– Udforsk oplysningsdiskursen. – Gøre Aros til formidler af kunst, der ikke bliver præsenteret af museet selv, men f.eks. street art og andet gratis kunst.
– Tag et aktivt valg om, hvem der tales til. Ved de det samme som os? Skal vi forklare en masse i hver post. Skal man regne med, at folk ved, hvad vi taler om, hvis vi har skrevet om det en gang før på Facebooksiden.
– Få diskussion i gang. Få kunstfagligt personale til at forholde sig kritisk til et maleri. F.eks JES om Munchs “greatest hits”-billede.

Bilag 1: Empiri –Ti udvalgte opdateringer

2. marts 2012:
Ny udstilling: Tony Oursler – Face to Face. Amerikansk videokunst med lige dele galskab og humor. Åbner lørdag d. 3. marts – skal opleves. Se en forsmag og interview med kunstneren her:

7. marts 2012:
Husk foredrag i aften: ”Tony Ourslers fascinerende, forbløffende og forførende univers” ved Lise Pennington, kurator ARoS AarhusKunstmuseum. Gratis efter betalt entre. Foredraget starter kl. 19.30. Alle er velkomne

14. maj 2012:
På fredag er der International Museumsdag, og det markerer vi bl.a. med gratis omvisninger. Du kan også se, hvordan en konservator tryller nye aspekter frem i gamle malerier.

1. juni 2012:
Kom forbi ARoS i eftermiddag når Are You Still Puzzled? åbner Art Weekend Aarhus kl. 16 med deres energiske, legesyge og grænsesøgende legetøjsmusikshow. If you’re not puzzled now, you will be!

19. juni 2012:
Sæt kunsten på kortet – Rundt om i Danmark står 1200 værker i det offentlige rum støttet af Statens Kunstfond. Fonden har skabt en app og et site, der giver borgere og turister nem adgang til at besøge værkerne.

7/10 2012 (1):
Har i set Munch, men er sultne efter mere? I vores folder, som kan ses på billedet, sidder der en QR-kode(Quick Response), og når i scanner den, bliver i sendt videre til en uddybende tekst på Facebook, om det billede i har valgt.
Scanneren kan downloades på både Iphone og Androidtelefoner ved at søge på QR eller barcode scannner i applikationsmarkedet.
I må meget gerne trykke like / synes godt om det billede i bedst kan lide i galleriet her:

7/10 2012 (2):
Her er et lille video-klip fra pressemødet inden åbningen af Munch-udstillingen, hvor museumsdirektør Jens Erik Sørensen analyserer Hus i måneskin.

12/10 2012:
Se hvad gæsterne på ARoS synes om Edvard Munch-udstillingen.
Hør blandt andet hvad en dybt imponeret Ghita Nørby havde at sige efter en tur gennem den store samling af Munchs malerier.

15/10 2012:
Ville du også ønske, du kunne kravle ind i hovedet på Munch? Vi har snakket med gæsterne om, hvilket billede, de synes, er det mest gådefulde, og de ubesvarede spørgsmål står nærmest i kø. Bl.a. om ”Jalousi i haven”. Klik på billedet og læs hvad gæsterne undrer sig over.

22/10 2012:
Dejligt at se så mange af jer i efterårsferien. Hele 26.228 besøgende lagde vejen forbi ARoS i uge 42, hvilket gør sidste uge til den andenbedste i museets historie.
Den er kun overgået af efterårsferien i 2006, hvor kælderen var fyldt med racerbiler.
Siden E. Munch: Angst/Anxiety åbnede den 6. oktober har vi haft 47.463 gæster. Vi glæder os til at se endnu flere af jer!

25/10 2012:
Vi har fået et spørgsmål omkring den danske titel på Munchs “Skrik”. Her er svaret fra vores udstillingskoordinator, Anne Mette:

Bilag 2: Analysen i sin fulde udstrækning

Opdatering fra den 2. Marts 2012:

Diskurs: Succes
Kategoriseringer: Udstilling = Amerikansk videokunst, ny, gal, humoristisk, skal opleves. Tony Ousler = Kunstner
Modstillinger: Ingen modstillinger
Præsuppositioner: Amerikansk videokunst med lige dele galskab og humor. Åbner lørdag d. 3. marts – skal opleves = Galskab og humor er godt, det skal opleves.
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes
Modalitet: Handlingsanvisende, bydende

Opdatering fra den 7. Marts 2012:

Diskurs: Informativ
Kategoriseringer: Lise Pennington = Kurator på Aros Aarhuskunstmuseeum. Tony Ouslers univers = Fascinerende, forbløffende, forførende
Modstillinger: Ingen modstillinger
Præsuppositioner: Alle er velkomne = der er ikke en selvfølge, at alle kan komme til et sådant arrangement.
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes
Modalitet: Bydende

Opdatering fra den 14. Maj 2012:

Diskurs: Succes/Informativ
Kategoriseringer: En konservator = kan trylle
Modstillinger: ”Du” >< ”Vi” (Du = brugeren, Vi = Aros)
Præsuppositioner: Gratis omvisning = det plejer ikke at være gratis
Metaforer: Konservatoren, der kan trylle -DØD
Overordnet narrativ: Succes
Modalitet: Konservatoren gøres til noget overnaturligt og sættes derved i et godt lys.

Opdatering fra den 1. Juni 2012:

Diskurs: Informativ
Kategoriseringer: Show = Energisk, legesygt, grænsesøgende
Modstillinger: Der er et Du, men Vi’et(Aros) er skjult
Præsuppositioner: Are You Still Puzzled? åbner Art Weekend Aarhus kl. 16 med deres energiske, legesyge og grænsesøgende legetøjsmusikshow. If you’re not puzzled now, you will be! – Du vil gerne blive puzzled, samt at det er værd at bruge en eftermiddag på at se et show, der er energisk, grænsesøgende og legesygt.
Metaforer: Ingen metaforer -medmindre ordet puzzled ses som en metafor i sig selv. -DØD
Overordnet narrativ: Succes
Modalitet: Bydende

Opdatering fra den 19. juni 2012:

Diskurs: Oplysning
Kategoriseringer: Ingen kategoriseringer
Modstillinger: Fonden >< borgerne og turisterne
Præsuppositioner: Nem adgang = der har været svært/sværere at få adgang til værkerne
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes (i mindre grad)
Modalitet: Hele opdateringen er en anbefaling, der sætter Statens Kunstfond i et godt lys.

Opdatering fra den 7. Oktober 2012 (1):

Diskurs: Informativ
Kategoriseringer: Ingen kategoriseringer
Modstillinger: I >< Vores (I = brugerne, Vores/vi = Aros)
Præsuppositioner: I må gerne trykke like/ synes godt om det billede i bedst kan lide.. = der er et af billederne, som i bedre kan lide end andre, der er et bilede i galleriet, som du kan lide.
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes (i mindre grad)
Modalitet: Involverende

Opdatering fra den 7. Oktober 2012 (2):

Diskurs: Informativ
Kategoriseringer: Jens Erik Sørensen = Museumsdirektør
Modstillinger: Ingen modstillinger
Præsuppositioner: … analyserer Hus i måneskin = Hus i måneskin kan analyseres (man går ud fra, at folk ved, at Hus i måneskin er et billede)
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes (i mindre grad)
Modalitet: Ingen modalitet

Opdatering fra den 12. Oktober 2012:

Diskurs: informativ/succes
Kategoriseringer: Ghita Nørby = dybt imponeret, (det er værd at bemærke, at hun ikke har nogen titel, altså går man ud fra, at alle, eller i hvert fald største delen, af brugerne ved, hvem Ghita Nørby er).
Modstillinger: Gæsterne >< et underliggende os
Præsuppositioner: Ingen Præsuppositioner
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes (i mindre grad)
Modalitet: Bydende

Opdatering fra den 15. Oktober 2012:

Diskurs: Informativ
Kategoriseringer: Gæsterne (de fire adspurgte) = undre sig
Modstillinger: Munch >< gæsterne
Præsuppositioner: Ville du også ønske, du kunne kravle ind i hovedet på Munch? Vi har snakket med gæsterne om, hvilket billede, de synes, er det mest gådefulde, og de ubesvarede spørgsmål står nærmest i kø = gæsterne ville ønske, at de kunne komme ind i hovedet på Munch.
Metaforer: Kravle ind i hovedet på Munch -DØD, spørgsmålene står i kø -DØD
Overordnet narrativ: Succes (i mindre grad)
Modalitet: Gæsterne fremstilles som nogle, der undre sig, og som nogle, der er forundrede over Munch.

Opdatering fra den 22. Oktober 2012:

Diskurs: Succes
Kategoriseringer: Uge 42 = den andenbedste uge. Kældere = var fyldt op
Modstillinger: Vi >< jer (Vi = Aros, Jer = gæsterne/brugerne) Munch >< racerbilerne
Præsuppositioner: Dejligt at se så mange af jer i efterårsferien. Hele 26.228 besøgende lagde vejen forbi ARoS i uge 42, hvilket gør sidste uge til den andenbedste i museets historie.
Den er kun overgået af efterårsferien i 2006, hvor kælderen var fyldt med racerbiler.
Siden E. Munch: Angst/Anxiety åbnede den 6. oktober har vi haft 47.463 gæster. Vi glæder os til at se endnu flere af jer!

–       det er godt, at der er mange besøgende.

–       Dem, der har ”liket” Aros’ facebookside, er de samme, som dem der kommer og besøger museet.

Metaforer: Kælderen var fyldt med biler -DØD
Overordnet narrativ: Succes
Modalitet: Ordene dejligt og glæder vidner om, at alt er godt. Det at der er mange besøgende er godt.

Opdatering fra den 25. Oktober 2012:

Diskurs: Informativ
Kategoriseringer: Anne Mette (uden efternavn) = vores udstillingskoordinator
Modstillinger: Vi (der må derfor også være et dem elleret jer, der er underliggende/indforstået)
Præsuppositioner: Ingen præsuppositioner
Metaforer: Ingen metaforer
Overordnet narrativ: Succes (i mindre grad)
Modalitet: Aros kan give et svar på et spørgsmål = Aros sættes i et godt lys

Bilag 3: Optælling, før og nu:
Optællingen er lavet, for at få et overblik over, om der for eksempel skulle være en overvægt af metaforer i opdateringerne fra en bestemt periode.
Da der er lavet en analyse på flere opdateringer fra den seneste periode, er det ikke så lige til, at sammenligne de to perioder.

Før:
Kategoriseringer: 4
Modstillinger: 3
Præsuppositioner: 5
Metaforer: 1
Overordnet 5
Modalitet: 5

Efter:
Kategoriseringer: 5
Modstillinger: 5
Præsuppositioner: 4
Metaforer: 2
Overordnet narrativ: 6
Modalitet: 6

Skriv en kommentar

Du kan anvende følgende HTML HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>